Her finder du svarene på de oftest stillede spørgsmål om SLM København. Du kan læse mere om klubben på de øvrige sider, som du finder i menuen. Du kan også kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende klubben.
SLM København er en s/m og fetish-klub for bøsser og biseksuelle mænd, der tænder på læder, gummi, uniformer etc. Klubben har store lokaler i et baghus i Lavendelstræde, København. Adresse og kort finder du her på siden. Der er Bar and Cruising night hver fredag samt tema-aften alle lørdage. Der er også åbent nogle søndage. Se nærmere i kalenderen. SLM København er ikke kun en sex-klub, men i høj grad også et sted hvor kammeratskab dyrkes. Omkring halvdelen af gæsterne bruger SLM som deres lokale bar, hvor de kommer primært for at møde vennerne. Den anden halvdel kommer primært for at dyrke sex. Til forskel fra andre homo steder har SLM København en ret stor aldersspredning. De yngste medlemmer er først i 20'erne og de ældste er i 70'erne. Der er plads til alle i SLM København.
Alle fyre/mænd som overholder klubbens dresscode og som i øvrigt er indstillet på at overholde klubbens regler, kan blive medlem af SLM København. Et års A-Medlemskab (kalenderåret) købes enten online eller ved personligt fremmøde i klubbens entré i åbningstiden. Se priser på medlemsskaber her. Som A-Medlem har du gratis adgang alle dage undtagen søndage. Du får også adgang til foreningsinformation på medlemssiden, som er forbeholdt A-medlemmer. Derudover giver A-Medlemskortet adgang til andre Top of Europe klubber. Er du ikke sikker på, om du vil være fuldgyldigt A-Medlem af SLM København, kan du starte med et B-Medlemskort, som er gyldigt i tre måneder.
Ifølge dansk lov er det ikke tilladt at dyrke sex på offentlige steder som fx. en bar. Derfor er SLM København en klub og må derfor kræve, at alle der besøger klubben er medlemmer. Du kan dog starte med at købe et B-Medlemskort som giver adgang til klubben i tre måneder. B-Medlemskortet giver dog ikke adgang til den del af hjemmesiden som er forbeholdt A-Medlemmer og giver ikke adgang til generalforsamlinger mv. Se priser på medlemsskaber her. En til to gange om året holder SLM København åbent hus. Her er det muligt at komme ind uden at købe medlemskab. Der er altid åbent hus til den store Pride fest lørdag aften/nat i august.
SLM er en forening og alle foreninger skal føre medlemskartotek. Derfor skal du udfylde en elektronisk formular med navn og e-mailadresse når du bliver medlem af SLM København. Vi gemmer kun data så længe, som det er nødvendigt, og derefter slettes de. Du kan læse vores politik for behandling af personlige oplysninger her.
Hvis man har lyst til at komme i SLM København, bør det være fordi man tænder på fyre i læder, gummi, uniform, army etc. Det er derfor vigtigt, at man som medlem og gæst i klubben selv praktiserer de feticher SLM København står for. Klubbens dresscode er: Læder, Gummi, Neopren, Uniform, Army, Skinhead, Construction, Skovmandsskjorte/Jeans, Sportstøj, Sneakers, Støvler, Mørke sko. Det betyder, at første gang du besøger klubben, på en fredag, kan "nøjes med" at tage et par jeans eller camouflage bukser på - og en sort T-shirt eller polo, som jo ikke koster en formue. Bemærk dog at beklædningen skal være maskulin og ikke modepræget. Du bliver altså ikke lukket ind iført mode-jeans og skjorte. Absolut minimum for første besøg i klubben er mørke jeans, sort el. hvid t-shirt, støvler eller mørke sko. Hvis du kun lige akkurat opfylder klubbens dresscode, må du dog være indstillet på, at du kan blive afvist i døren. Det er op til vedkommende, som har kassevagten at tolke, hvem der overholder klubbens dresscode. Det kan være meget vanskeligt at afgøre, om en jeans-klædt fyr befinder sig på den en eller på den anden side af minimumsgrænsen. Er du derimod klædt i fuldt læder eller gummi, er der ikke så meget at diskutere, og du vil sikkert også få en meget sjovere aften i klubben. Vil du besøge klubben på en tema lørdag , SKAL du overholde temaets dresscode for at blive lukke ind.
Der er ikke noget krav om, at man skal dyrke en bestemt form for sex i SLM København, eller at man overhovedet skal dyrke sex. Omkring halvdelen af SLM Københavns gæster kommer i klubben for det sociale samvær, mens den anden halvdel også kommer for at dyrke sex. SLM København er et fristed eller en "legeplads" for dem, der gerne vil dyrke sex med s/m, fisting, gummi, pis o.l., men det er ikke et krav. Hvis man seriøst vil dyrke nogle af de forskellige former for sex, bør man overveje at deltage i de temaaftner, der er dedikeret til den form for sex, man kan lide at dyrke. Tjek kalenderen.
Der er altid bemandet garderobe i SLM København, du kan trygt aflevere dit overtøj og eventuel taske til kassevagten. Der er også omklædningsrum, så du har mulighed for at skifte til dit fetish tøj. Der er badefaciliteter i SLM København. Du skal dog selv medbringe et håndklæde.