INFORMATION

På denne side kan du læse om, hvordan du kommer ind i SLM København, medlemskort, priser, betaling og ofte stillede spørgsmål.

SLM København er en medlemsklub, hvilket betyder, du skal være medlem for at besøge klubben.

Der findes to forskellige medlemskort i SLM København:

  • A-Medlemskort: Gyldigt et helt kalenderår. Det giver adgang til klubben alle dage og til generalforsamlingen, samt andre Top of Europe klubber. Fri entré alle dage undtagen søndage (50 kr).
  • B-Medlemskort: Gyldigt i 3 måneder fra købsdatoen og giver adgang til klubben til alle arrangementer undtaget generalforsamlingen. Entré 50 kr til alle arrangementer.

Du skal være minimum 18 år for at købe medlemsskab til SLM København. Du kan læse mere om SLM Københavns politik for behandling af personlige oplysninger her.

Medlemsskab af SLM

Der er kun adgang for medlemmer i SLM København.

A-Medlem - Årsmedlemsskab
A-Medlemsskab koster 500 kroner og gælder for et helt kalenderår. Medlemsskabet er med andre ord gyldigt til og med den 31. december – uanset hvornår du køber det. Indmeldelse eller fornyelse af A-Medlemskab kan nogle gange skabe kø ved kassen. For at undgå dette kan du købe medlemskab online og medbringe medlemskortet elektronisk på telefonen. Det anbefales at uploade et elektronisk foto på din medlemsprofil eller medbringe et fysisk foto til at klistre på dit medlemskort. Dermed gælder dit A-Medlemskab også i andre klubber i Norden, som er medlem af Top of Europe. HUSK du skal overholde dresscoden.

B-Medlem – Gæstemedlem (første gang i SLM)
Hvis det er første gang, du skal i SLM København, kan du købe et B-medlemskort til 200 kroner. Medlemskabet er gyldigt i 3 måneder fra købsdatoen.

HUSK at overholde dresscoden.

Foto på medlemskort
Det er frivilligt, om man ønsker at have foto på sit medlemskort. Ønsker du ikke foto, må du forvente at kassevagten beder om billedeligitimation for at kontrollere navnet på medlemskortet. Vær opmærksom på, at A-medlemskaber kun gælder i andre Top of Europe klubber, hvis du har et fysisk medlemskort med enten elektronisk foto printet eller fysisk foto, klistret på af kassevagten.

Mistet A-Medlemskort
Hvis du mister dit A-Medlemskort, kan du normalt blot genskabe et elektronisk medlemskort ved at logge ind på medlemssiden med din e-mail adresse eller medlemsnummer. Hvis dette ikke er muligt, skal du skrive til sekretæren (secretary@slm-cph.dk), så han kan sende et elektronisk medlemskort til dig via e-mail. Derefter kan du få printet et nyt medlemskort næste gang du besøger klubben. Bemærk, at kassevagten i klubben kun kan lave et nyt fysisk medlemskort, hvis du viser et elektronisk medlemskort eller din kvittering for medlemskab.

Overblik over gyldighed og priser på medlemskaber:

Type Gyldighed Oprettelse
A-medlem 1 kalenderår 500 kr.
B-medlem 3 måneder 200 kr.

Overblik over entré-priser (dog er entréen inkluderet den dag du køber et medlemskab):

Type Entré torsdag Fredag Lørdag Søndag
A-medlem 0 kr. 0 kr. 0 kr. 50 kr.
B-medlem 50 kr. 50 kr. 50 kr. 50 kr.

Du kan betale med kreditkort både ved indgangen og i baren. Her på hjemmesiden kan du kun betale med kreditkort udstedt indenfor EU/EØS.

Mobiler og stoffer er forbudt - og husk kondom

Brug af mobiltelefon er forbudt i klubbens lokaler. Brug af mobiltelefon henvises til garderoben i indgangspartiet. Vi anbefaler, at telefoner efterlades hjemme eller i garderoben, og har man den i lommen, skal den blive der - hele tiden og uden undtagelse.

SLM København er NO DRUGS område. Brug af euforiserende stoffer, hvilket inkluderer tjald/hash/joints, i klubbens lokaler medfører øjeblikkelig bortvisning. Dansk lovgivning om euforiserende stoffer gælder også i SLM København.

SLM København opfordrer alle til sikker sex. Kondomer bør benyttes ved analsex og er gratis og frit tilgængelige. Alle sexlege skal respektere deltagernes grænser.

På udvalgte datoer tilbyder SLM i samarbejde med Check point og AIDS Fondet, test for kønssygdomme når du besøger SLM København. Kig efter Checkpoint-logoet i kalenderen og læs mere på denne side.

Læs mere om generelle aktuelle sundhedsanbefalinger her.

Se husordenen for yderligere information om do's and don'ts.

Sådan finder du SLM

SLM København - Lavendelstræde 17, baghuset, stuen - 1462 København K - Tlf.: 33 32 06 01

Sådan kommer du ind:

  1. Ring på dørtelefonen - låsen åbner automatisk.
  2. Åben porten - gå ind.
  3. I gården finder du døren til SLM på højre side af elevatoren.

Cykelparkering

Cykler må IKKE parkeres i gården. I Lavendelstræde findes der et stort cykelstativ på den anden side af gaden. Tag venligst hensyn til vores naboer når du går gennem gården.

Adgang for gangbesværede

Der er adgang for gangbesværede til SLM Københavns lokaler, idet der er elevator til stueetagens niveau. Bemærk der er trappe til kælderen.

OK Vi anvender cookies på denne side. Nogle tredjepart-cookies bruges til besøgs-statistik.